Kitcheneurs får succes med Coop crowdfunding

Stort tillykke til Kitchen Collectives to kitcheneurs Tilberedt og The Caribbean Housewife, der har haft stor succes med COOP Crowdfunding.


Michael fra Tilberedt og Jamain fra The Caribbean Housewife har udbudt deres produkt via reward-baseret crowdunding, og det har givet dem indsigter og gode værktøjer til den videre rejse 

Coop crowdfunding

 Tilberedts formål med Crowdfunding:  

 Vi har kendt Tilberedt siden 2019 som god og velsmagende mad på glas. Med et ønske om at være mere tilgængelig for outdoorfolket, kom ideen om at lancere en ny produktlinje, hvor glasset blev skiftet ud med en lettere emballage.  
For at dette kunne lykkedes, var det nødvendigt at søge finansiel opbakning, hvorfor Michael startede sin crowdfunding kampagne i januar.  
Efter den første uge oplevede Tilberedt at have opnået hele 50% af målsætningen, og derfor var det heller ikke en overraskelse, at Tilberedt nåede i mål, da kampagnen blev afsluttet i marts.  

Som backer til denne crowdfunding havde Michael bl.a. tilbudt et kursus i, hvorledes samme mad selv kan laves derhjemme i køkkenet.  
Derfor afholdt Michael i starten af april en workshop i, hvorledes en trykkoger er vejen til at lave mad, der både holder længe og bevarer god smag. 
Blandt de deltagende var blandt andet et par, som havde planer om at sejle jorden rundt, og derfor var meget motiveret for at lære teknikken, så de kan forberede et lager af god mad, der kan holde under hele sejlturen. 

For Michael skaber crowdfunding en mulighed for at få finansieret sin nye produktlinje og dermed udvikle  sin virksomhed. 

“Workshops folder det skriftlige materiale om crowdfunding fra Coop effektivt ud. Brugte med succes den oplevede fremdrift i workshops til at fokuserer på at lande en crowdfunding kampagne, samtidig med afslutning af workshops” 

 
Crowdfunding er fantastisk anledning til at lære de spisende mennesker at kende, og derigennem sikre sig, at der er interesse for produktet.  
Crowdfundingkampagnen har vist Michael, at der er stor interesse for letvægtsemballagen, og det er den produktlinje, der skal fokuseres på. 

Er du interesseret i at lære mere om Coop Crowdfunding, kan du bl.a. deltage i det månedlige webinar. Læs mere her.

Previous
Previous

Kitchen Collective præsenterer: Grønne fællesmiddage

Next
Next

Kitchen Collective præsenterer: The Caribbean Housewife