Kitchen Collective samarbejder med Institut for Fødevare - og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Udvikling af Kurset:
Food Concept Design,
Co-creation of design solutions for sustainable food start-up futures 

Kitchen Collective samarbejder med institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet om at skabe et innovativt og aktivt læringsmiljø baseret på gensidigt udbytte mellem kandidatstuderende i Integrerede Fødevarestudier og mad- og drikkerelaterede startups med en bæredygtighedsprofil fra madinnovationshuset Kitchen Collective.  

Projekt: Udvikling af kurset Food Concept Design - Co-creation of design solutions for sustainable food start-up futures 

Samarbejdet har opnået medfinansiering af Fonden for Entreprenørskab, der støtter entreprenørskabsaktivteter, der har fokus på bæredygtig udvikling og indfrielse af FN’s Verdensmål - med et særligt fokus på klima og grøn omstilling.  

Rammer og indhold

I kurset har grupper af studerende arbejdet sammen med startups og brugt designmetoder til at give startups et eksternt blik på deres virksomhed og deres vision for denne. De studerende har haft interviews og møder med både startups og mentorer og vejledere på kurset arbejdet med nye ideer til startups for at skabe grundlag for, at de kan styrke deres position på bæredygtighedsparametre bredt forstået.  

Deltagende startups: 

  • Casju

  • The Caribbean Housewife

  • Naturvinsklubben Lassolle

  • Økoskabet

  • Heaply

  • Wavy Wonders. 

Kitchen Collective har udvalgt en mangfoldig gruppe af mad-startups, således at der kunne arbejdes med forskellige designudfordringer. Disse har omhandlet alt fra kommunikation, til visuelle udtryk, fra indpakning til grafik, samt segmentering og forbrugerundersøgelser. 

Udbytte

Dette samarbejde har skabt grobund for, at de studerende har kunne praktisere teori med virkelighedsnære udfordringer, som de udvalgte startups står over for.  

Et andet væsentligt formål med samarbejdet har været at udforske og afprøve, hvordan der kan skabes et succesfuldt samarbejde mellem studerende, universitetet og startups. Det er tre forskellige verdener, der mødes, og hvis samarbejdet gøres rigtigt, er det ikke blot værdiskabende for de involverede mennesker her og nu. Det kan også skabe længerevarende relationer og horisontudvidende samtaler mellem iværksættermiljøet og universiteterne til gavn for både uddannelse, forskning og fremtidens madscene. Derfor er vi nu gået i gang med at samle op på erfaringerne med henblik på at udvikle en model for det gode samarbejde mellem startups og universitet.

Kitchen Collective ser iværksættere som fyrtårne for en sundere og grønnere fremtid, og derfor er det væsentligt at arbejde for, at de indgår som led i uddannelser.  
 
Kitchen Collective er indgået i dette samarbejde, fordi vi betragter os som en værdig kapacitet indenfor viden om madiværksætteri, madfællesskaber, madtrends og bæredygtige forretningsmodeller. Vi deler gerne al vores viden fra vores arbejde i og omkring Kitchen Collective. 

Previous
Previous

Kitchen Collective præsenterer: The Caribbean Housewife

Next
Next

Kitchen Collective Præsenterr: Succes som madiværksætter