Inspiration og læringer fra Baskerlandet

om kooperative virksomheder

Af Mia Maja Hansson

Baskerlandet er et mekka for kooperative virksomheder, socialøkonomiske økonomier og initiativer der bygger på et stort samfundsengagement. Jeg har været på læringsrejse med Kooperativt København og opleve mere end 20 kooperative foretagender i den spanske del af Baskerlandet.

Spaniens og Baskerlandets politiske historie er årsagen til områdets mange kooperativer, da borgere har måtte stå sammen om at skabe arbejdspladser. Til forskel fra kooperativer i Danmark, der både kan være ejet af medarbejdere, forbrugere og producenter, så er Baskerlandets kooperativer (med få undtagelser) ejet af medarbejderne.

Det er også, hvad der fortsat gennemsyrer fundamentet i de eksisterende kooperativer i dag. Visionen og formålet for mange kooperativer i Baskerlandet er først og fremmest at skabe arbejdspladser, og når man først forstår den pointe gennem talrige af eksempler, går det op for en, hvor forskelligt det er fra virksomheder, hvis formål er at skabe profit.

I dag er der omkring 5.000 kooperativer i Baskerlandet. Kooperative virksomheder i Baskerlandet tæller alt fra store industri-giganter til offentlig bespisning, nyhedsmedier, universiteter, folkeskoler og energiselskaber.

Det er ikke muligt at lave en reel sammenligning med, hvor mange kooperativer der findes i Danmark, fordi det ikke er entydigt, hvad et kooperativ er i Danmark, da vi ikke har en egentlig registrering til kooperativer.

Det betyder, at mange virksomheder finder sin egen vej til kooperativ og udfører det gennem forskellige virksomhedsformer. Grundet den danske andelsbevægelse har vi historisk set mange store ældre fællesejede virksomheder, men selve arbejder-kooperativet, som er ejet af medarbejderne, forsvandt hen, og i dag er det en iværksætter-vej, som de færreste kender til. Så uden at kende tallet, er det i hvert fald sikkert, at det ikke måler sig med de 5.000 arbejder-kooperativer, der findes i Baskerlandet.

Ifølge Demokratisk Erhverv var det kun 1,1% af de nyopstartede virksomheder i 2019, der byggede på et demokratisk fundament. Efter et kort besøg i Baskerlandet synes det nærmest unaturligt, hvis virksomheder i Baskerlandet sætter sig selv i verden uden at være et kooperativ. I Baskerlandet er det nemlig alt fra de enkelte kooperative virksomheder til uddannelsesinstitutioner og kommuner, der arbejder for at sikre, at en nystiftet virksomhed som udgangspunkt er kooperativ og demokratisk.

Et fyrtårn for kooperativernes udvikling

Mondragon Corporation er Baskerlandets mest betydningsfulde kooperativ, og de har været et fyrtårn for den udvikling, der er sket siden 1950’erne. Kooperativet Mondragon består af omkring 70 forskellige industri-virksomheder med mere end 80.000 ansatte – altså medejere. Alt i Mondragon er styret demokratisk, og de fleste arbejdere får ikke løn, men udbytte fordi de er medejere. Det betyder også, at de fleste arbejdere investerer deres første arbejdsår ind i virksomheden, og det kan de, fordi et helt centralt element i skabelsen af kooperativet Mondragon har været at etablere en fællesejet bank. Sammen har kooperativerne skabt systemer for godtgørelse under sygdom, pension, barsel mm, som vi i Danmark har udviklet med den offentlige velfærdsstat, men som i Baskerlandet er klaret af civilsamfundet og det arbejdende folk.

I Mondragon mødte jeg kooperative virksomheder, der var gået sammen i klynger (hvad de kaldte second degrees cooperations), der arbejdede i samme branche og lavede det samme. Her betalte de ind i en fælles kasse, som de enkelte virksomheder kunne hæve fra, hvis man blev ramt af krise. Selvom disse virksomheder laver det samme, kan de ikke være konkurrenter, for de står sammen om at skabe gode arbejdspladser. Gennemgår en virksomhed en krise, træder de andre virksomheders ledere først og fremmest til og bistår i at redde virksomheden med nye strategiske valg og handleplaner. Virker dette ikke, betinger de andre virksomheder sig til at optage medarbejderne som medlemmer i deres kooperativer, for de står sammen om at skabe gode arbejdspladser.  

Udviklingen af kooperativer i Baskerlandet er sket gennem fem bølger. Den første bølge organiserede arbejderbevægelsen i starten af industrialiseringen, men alle disse kooperativer blev udryddet under Franco efter borgerkrigen.

Den anden bølge startede i midten af 1950’erne og blev skabt i Mondragon. Den tredje bølge af kooperativer kom efter Franco i midt 1970 og er derfor særligt fokuseret på at udbrede baskisk kultur gennem sprog, mad og kulturelle oplevelser. I 1990’erne kom der en ny opblomstring af kooperativer på den franske side af Baskerlandet, der primært er fokuseret omkring jordbrug, mad, økologi og selvforsyning. Den femte og seneste bølge handler meget om forsyning – såsom vand, energi, varme og mad – hvilket på mange måder er helt ulig dansk udvikling. I Danmark er det primært forsyningsvirksomheder, der historisk set er fællesejede, og det virker til, at dette er ved at skifte med nye tiltag på energifronten, som ladestandere, solcelleparker mm. 

Listen over læringer er lang

Hvad der inspirerede mig mest var, at det var et fælles fokuspunkt for alle at sikre, at der blev skabt nye kooperative virksomheder, hvorfor alt fra enkelte kooperative virksomheder til kommuner investerede i både uddannelse i kooperativer og kooperativ iværksætteri-service for fremtidens bedste. På Mondragon Universitet kan du eksempelvis læse en kandidatgrad i ledelse af kooperative virksomhed.

Som studerende på Bilbaos universitet (der også er fællesejet), bliver du fra start sat i et team, som du skal danne kooperativ virksomhed med gennem hele din studietid. Det koster en sum penge at starte på uddannelsen, som dækker over den studerendes første år, men derfra skal den studerende selv finansiere resten af studiets undervisning og obligatoriske rejser ved at være en kooperativ virksomhed. Derfor har universitetet fx også sat rammer for, hvor mange penge hver enkelt studerende skal sende faktura for i løbet af studietiden.  

Vi besøgte en række af initiativer, der hjalp nye kooperative iværksættere i gang med alt fra inkubationsforløb til finansiering og rådgivning. Særligt meningsfuldt var det at møde OlatuKoop, der er et netværk, der på mange måder ligner os i Kooperativt København, som også arbejder for politisk indflydelse. De driver også iværksætter-programmet KoopFabrika, der foruden at hjælpe nye kooperative iværksættere i gang også sikrer, at medlemsvirksomhederne bistår nye iværksættere i deres rejse ved at dele deres viden gennem nogle samhandelsprincipper – hvad man i en mere corporate verden nok vil kalde peer-to-peer rådgivning.

Medlemmerne i OlatuKoop kalder sig ikke kooperativister men kooperAKtivister. At være kooperativ virksomhed betyder blandt andet, at man forholder sig til de 7 kooperative principper, men OlatuKoop har fundet dem mangelfulde for dem og tilskrevet dem feministisk økonomi og antiracisme.

I Kooperativt København er vi i gang med et spændende udviklingsarbejde, der blandt andet indbefatter at skabe en vision med Sophie Hæstorp Andersen om, hvordan vi får gjort København til  et fyrtårn for den kooperative bevægelse, og rejsen har givet os meget inspiration til Kooperativt Københavns videre arbejde.