Back to All Events

Succes som madiværksætter

Er du nyopstartet madiværksætter på idé-stadiet og har du brug for sparring og værktøjer til at komme i gang eller blive udrustet i den videre proces?

Over tre workshopforløb klæder vi dig på, når eksperter og erfarne madiværksættere deler deres viden og erfaring.

På anden workshop vil du arbejde med kommercialisering.

Med oplæg fra Martin Bregnballe, forretningsudvikler og stifter af bl.a. Fangst, får du viden om og redskaber til:

  • Målgruppevalg og målgruppekendskab

  • Prissætning

  • Finansiering

  • Budgettering for skallering

Martin Bregnballe er iværksætter, leder og rådgiver. Han har arbejdet med udvikling og drift af talrige madvirksomheder – fra de mindste startups, over hurtigvoksende succeser til store etablerede spillere som Nestlé og Meyers.

Martin har været en af mentorerne på det daværende accelerator programmet Greater CPH Food Startup

Mød Wavy Wonders og Kombucha Time, når de deler ud af deres læringer om at gå fra ide til marked og giver dig et indblik i deres rejse ind på detailhandlens hylder

Vi spiser også mad sammen og smager på Kitcheneur VEATERY, der beriger os med mad fra det plantebaserede køkken

Det er gratis at deltage.

Over de tre workshopsforløb vil du blive klædt på til livet som madiværksætter af gode kræfter fra bl.a. Erhvervshus Hovedstaden, CPH Food Space, Teknologisk Institut m.fl.

Workshoprækken udbydes af Kitchen Collective i samarbejde med Iværksætterdanmark

Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende: 

Du er spirende madiværksætter med en god idé, og er klar til at få den konkretiseret, så du kan begynde at teste den af på spisende mennesker. Du har lyst til at dele dine tanker og idéer på et tidligt stadie, imens du indgår i et lærende rum med andre, hvor vi deler erfaringer, og bistår hinanden i at blive morgendagens madiværksætter. 

  • Få forståelse for forretningsmodeller inden for madiværksætteri.

  • Du får håndgribelige og konkrete værktøjer til tidlig test og markedsvalidering.

  • Få indblik i de strategiske valg omkring markeder og prissætning.

Du skal påregne cirka en times forberedelse imellem hver workshop. 

Dine guides på vejen fra god idé til god forretning: 

Kitchen Collective sætter scene for madiværksætteriet, fordi de tror på, at madiværksættere er fyrtårne for velsmagende løsninger på et sundere og mere bæredygtigt madsystem. De har konkret erfaring med at udvikle, sammensætte og afholde workshops for madiværksættere. Senest i programmet Greater Copenhagen Food Startup, hvor de over de sidste 4 år har mødt og hjulpet mere end 400 madiværksættere.

Previous
Previous
June 8

HOUSEWIFE ROAST

Next
Next
June 15

Grønne fællesmiddage