Er du nyopstartet madiværksætter på idé-stadiet og har du brug for sparring og værktøjer til at komme i gang eller blive udrustet i den videre proces?
Over tre workshopforløb klæder vi dig på, når eksperter og erfarne madiværksættere deler deres viden og erfaring.
På første workshop vil du arbejde med idéudvikling.
Med oplæg fra Mia Maja Hansson, stifter af Kitchen Collective, og oplæg fra Coop Crowdfunding får du viden om og redskaber til:
Hvilken virksomhed der er rigtig for dig at være.
Metoder til test i madverdenen med bl.a. crowdfunding
Sparring til udarbejdelse og feedback på formulering af værditilbud
Opsæt af hypoteser for test af idé.
Mød The Caribbean Housewife der har bygget en stærk forretning op med supper, popup-middage og catering.
The Caribbean Housewife har også haft stor succes med Coop Crowdfunding og vil give dig et indblik i hendes rejse, og hvilke værktøjer der har bidraget til at få en stærk start
Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.
Over de tre workshopsforløb vil du blive klædt på til livet som madiværksætter af gode kræfter fra bl.a. Erhvervshus Hovedstaden, CPH Food Space, Teknologisk Institut m.fl
Mia Maja Hansson har stiftet Kitchen Collective, Street Food om Søerne og CPH Food Space, og har med sin ledelsesfilosofi bidraget til at mere end 600 madiværksættere har taget skridtet og etableret virksomhed
Coop Crowdfunding arbejder for at knytte virksomheder og forbrugere tættere sammen og skabe nye og direkte relationer mellem dem, der spiser maden, og dem, der producerer den. Coop Crowdfunding udbyder bl.a. flere guides og webinar
Workshoprækken udbydes af Kitchen Collective i samarbejde med Iværksætterdanmark.
Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:
Du er spirende madiværksætter med en god idé, og er klar til at få den konkretiseret, så du kan begynde at teste den af på spisende mennesker. Du har lyst til at dele dine tanker og idéer på et tidligt stadie, imens du indgår i et lærende rum med andre, hvor vi deler erfaringer og bistår hinanden i at blive morgendagens madiværksætter.
Få forståelse for forretningsmodeller inden for madiværksætteri.
Du får håndgribelige og konkrete værktøjer til tidlig test og markedsvalidering.
Få indblik i de strategiske valg omkring markeder og prissætning.
Du skal påregne cirka en times forberedelse imellem hver workshop.
Dine guides på vejen fra god idé til god forretning:
Kitchen Collective sætter scene for madiværksætteriet, fordi de tror på, at madiværksættere er fyrtårne for velsmagende løsninger på et sundere og mere bæredygtigt madsystem. De har konkret erfaring med at udvikle, sammensætte og afholde workshops for madiværksættere. Senest i programmet Greater Copenhagen Food Startup, hvor de over de sidste 4 år har mødt og hjulpet mere end 400 madiværksættere.