SKOLE

 

Når vi underviser og indgår samarbejder med uddannelsesinsitutioner, gør vi det blandt andet med henblik på at skabe levedygtigt iværksætteri.

Det betyder for os skabelsen af virksomheder,

  • der anerkender, hvad de står på skuldrene af

  • der tror på samarbejde frem for konkurrence

  • der ikke har til formål slå andre gode initiativer eller virksomheder ud af markedet for udelukkende at fremme sig selv

  • der er økonomisk bæredygtige, som ikke slider på unødvendige samfundspengekasser eller opsluger investorers penge, og som helt selv bestemmer, hvilken økonomisk bundlinje der tilsigtes at blive skabt

  • der ikke slider på klodens ressourcer og som ikke efterlader spor til de næste generationer

  • der drives på en sådan måde, at alle mennesker i processen har det godt.

Der findes ligeså forskellige måder at bygge virksomheder op på, som der findes mennesker. Derfor præsenterer vi altid fremtidens iværksættere for forskellige iværksætter-cases i vores undervisning, med henblik på at tydeliggøre de mange måder man kan udleve sine drømme på.

Det tror vi på bidrager til en demokratisering af mulighederne for at blive iværksætter.

Vores undervisning er på den måde unik, fordi den sker i et stort fællesskab med studerende og iværksættere, og fordi vi er inkluderende, lyttende og fokuserer mere på at stille spørgsmål og reflektere end at levere svar og konklusioner.