Street Food om Søerne 2022

Kitchen Collective er stærkt engageret i Street Food om Søerne, der blev afholdt denne august efter to års ufrivillig corona-pause.

Team Kitchen Collective har bistået med jury- og kommunikationsarbejdet, og så er Mia Maja Hansson, der har startet Kitchen Collective, også en af medstifterne af Street Food om Søerne.

Street Food om Søerne er en fejring, der fremmer en mangfoldig madscene ved at samle madivæksættere, mindre restauranter og større gastronomer rundt om Søerne i København. Mere end 60 af slagsen.

Der sættes ikke ekskluderende kriterier for, hvem der har sin berettigelse på festivalen, men der arbejdes for, at street food kulturen i København udvikler sig i en retning, der indbefatter kvalitet, originalitet og bæredygtighed. Festivalen tror på inspiration, begejstring og vil gerne være med til at skabe fyrtårne, som alle kan lære af, og derfor er der en kompetent jury på pladsen, der sammen sætter kriterier for, hvad der er det vigtige og rigtige at hylde street food’erne for.  

Juryen består af meget forskellige mennesker, der på tværs af alder og baggrund er med til at beslutte, hvilke kriterier der bedømmes efter.

Tak for samarbejdet: Marie Sainabou Jeng, Louise Køster, Ditte Ingemann, Camilla Stemann, Barbara Juul Hansen, Francis Cardenau, Victor Cardenau, Jean Michel Grønnegaard Deleuran, Henrik Thierlein, Mikkel Sander og Rasmus Bredahl.

 

Årets fyrtårne:

Publikumspris: Surf and Turf Sausages

Årets Street Food’er: Tunesien street food

Årets særpris: Cafe mors varme hænder X Springvandet - En madklub for mænd

Festivalen har i år fremvist mange forskellige drikkevarer, fordi der gerne vil gøres op med tanken om, at der kun kan være en partner på øl-salget og vil gerne fremvise flere forskellige aktører, når det gælder de læskede drikkevarer og vinen. Tak for at løfte i flok: People Like Us, Nørrebro Bryghus, Brøl og Mikkeller, CPH Winery, Enjaii, Mariendals Mosteri, Arensbak, Queench&Tickle, Kombucha Times og Ukrudt

På festivalen i år har man kunne dykke ned i mad fra forskellige lande i Afrika. Hele 10 af slagsen. Festivalen har i år haft et dedikeret ‘African village’ området kurateret af Sara Kobli, så vi kan lære mere om dette store kontinent.

Festivalens DNA handler om samarbejde og derfor er det også virkelig stort, at festivalen sker i samarbejde med gode kolleger fra CPH Food Space. I år åbnede Street Food om Søerne sammen med det madpolitiske og fællesskabende samlingspunkt Madland. Madland Festival 2022 løber fra 18. august - 9. oktober og samler et kurateret saftigt og madpolitisk program fyldt med spændende initiativer til samtale, oplevelser og fælles måltider.

Mad handler om så mange ting. Mad handler om sanser, det er følelser, relationer, kultur, smag og har et kæmpe forandringspotentiale til at gøre verden til et bedre sted.

Med festivaler kan vi samle, skabe fællesskab, vise hårdtarbejdende madfolk, at de har kolleger. Med festivaler kan vi fremvise en bredde, styrke en kritisk bevidsthed og blive klædt på til at stille gode spørgsmål.

Med festivaler kan vi inspirere og begejstre til bedre valg og vi kan skabe fyrtårne, hvorfra vi kan lære en masse.

Previous
Previous

Partnerskaber for grøn omstilling

Next
Next

Workshop: Succes som madiværksætter