Bugging Denmark
Bugging Denmark er Danmarks første urbane insektfarm. De arbejder både for at formidle viden om insekternes mange gode egenskaber og på at optimere insektfarming til et bymiljø med dets unikke muligheder og skjulte økosystemer.
I Bugging Denmark ønsker de at gøre op med forestillingen om byer som steder, hvor mad køres ind, og affald køres ud. Da der skal produceres mere mad i byerne, er insekter et oplagt sted at starte, da insekter kræver meget lidt plads, og byen tilmed er fuld af ressourcer, som kan anvendes som foder.
Derfor bruger de Kitchen Collective som fødevaregodkendt lokation midt i byen, når fårekyllingerne skal blancheres og pakkes efter høst.
Hos Bugging Denmark er de overbeviste om, at insekter er en del af løsningen på fremtidens ressourceknaphed. Fårekyllingernes skal ud til forbrugerne i form af lækre produkter, der er lette at anvende i madlavningen derhjemme. Her leverer Kitchen Collective de ideelle rammer til at eksperimentere, udvikle og drage inspiration fra fællesskabet.
Læs mere via: