Er der gode forretningsmodeller for virksomheder, der tager samfundsansvar?

Den 22. april skød Kitchen Collective det nye ’Netværk for grønne madiværksættere’ i gang i samarbejde med Madland under dette års Madland Festival. Her havde vi samlet et hold af fem madsystembrydere til at holde oplæg og inspirere med deres gode erfaringer med at bygge levedygtige virksomheder og grønne forretningsmodeller.

De fem oplægsholdere var:

• Livia Urban Swart Haaland, frilandsgartner og medstifter af Østergro, Øens Have, Gro Spiseri og Fællesgro

• Aviaja Riemann-Andersen, direktør og medstifter af Agrain by Circular Food Technology

• Mia Parstam, Event Project Manager i Do More Denmark

• Marc Seerup, stifter af Økoskabet

• Bodil Sidén, partner i KOST Capital.

Derudover havde vi inviteret alle dem, der ønsker at udvikle sin forretningsmodel med nye aktiviteter eller nye markeder for at blive en levedygtig virksomhed. For foruden spændende oplæg og erfaringsdeling fra dem, der allerede er lykkes med at skabe netop det, inviterede vi også til åbent laboratorium, hvor der blev samtalet om både vigtige og svære spørgsmål.

Her kan du læse om alle de inspirerende pointer, gode råd og erfaringer samt interessante perspektiver, som blev delt og diskuteret under det nye netværks første workshop.

Foto: Agnes Saaby Thomsen for Kitchen Collective

Hvad er succes for dig?

Kitchen Collectives stifter og direktør Mia Maja Hansson lagde dagen ud med at introducere sin filosofi for, hvad ’levedygtigt iværksætteri’ betyder for hende, hvilke principper hun driver forretning ud fra, og hvilke værdier hun kommunikerer videre i sit arbejde med viden og formidling af iværksætteri. For hende er der nemlig mange misforståelser og destruktive tænkemåder i forhold til iværksætteri, som hun sætter spørgsmålstegn ved – herunder ”hvorfor skal man starte en virksomhed for at udkonkurrere andre?” og ”hvorfor tror du, at du taber, når jeg vinder?”. I stedet bør man se indad og spørge sig selv: ”hvad er succes for mig?” og arbejde med de succeskriterier for øje, i stedet for hvad man antager, at andre forventer af en og ens virksomhed.

Derudover gjorde hun det også klart, at det ikke er muligt at skabe en levedygtig forretning, der skaber forandring, hvis man ikke også har fokus på profit. Hertil tilføjede hun: ”Jeg tror ikke på, at man som virksomhed i et kapitalistisk system kan skabe forandring, hvis man ikke tjener penge. Det er en forudsætning for at eksistere”. Derfor har hun en hovedregel, der hedder, at en virksomhed altid skal bestå af minimum tre forretningsben, som hver især kan skabe omsætning, og ét ben skal ligeledes kunne skabe omsætning for de andre ben. Med andre ord er økonomisk bæredygtighed en grundlæggende forudsætning for, at en virksomhed har mulighed for at skabe forandring ude i verden.

Foto: Agnes Saaby Thomsen for Kitchen Collective

Erfaringer og læringer fra fem madsystembrydere

De fem oplægsholdere kom med vidt forskellige baggrunde og repræsenterede forskellige dele af madsystemet og måder at være iværksætter på. I Kitchen Collective tror vi nemlig på, at der findes lige så mange forskellige måder, hvorpå man kan være iværksætter, som der findes mennesker, og dette var et vigtigt budskab for os at kommunikere via de udvalgte cases.

Livia Urban Swart Haaland lagde meget vægt på, at det, at de er mange forskellige virksomheder, brancher og professioner under samme tag, samt at de står på mange forskellige forretningsben, er en kæmpe fordel, og det får dem til at føle sig stærke. I forlængelse heraf tilføjede hun, at ”der er ingen spidse albuer”, og der er ikke nogen, der forsøger at udkonkurrere hinanden – for alle arbejder for den samme sag og med den samme vision. En vision, der blandt andet handler om at bidrage til en styrkelse og en genopdagelse af vores store slægtskab og samhørighed med naturen.

Dette ønske om større samhørighed og forbindelse mellem naturen, og den mad vi spiser, var også centralt for Aviaja Riemann-Andersen, der i Agrain arbejder med at upcycle sidestrømme. Hun mener nemlig, at vi er blevet for distanceret til vores mad, og at alt for meget ender i skraldespanden i stedet for at udnytte det og genbruge det i nye sammenhænge. ”Jeg tror på, at fremtidens madsystem er cirkulært”, udtalte hun og tilføjede, at hun tror på, at fremtidens madsystem indebærer, at der ikke er noget, der bliver smidt ud. Dertil afsluttede hun sit oplæg med opfordringen: ”Vi skal have en demokratisk madrevolution!”.

Mia Parstam repræsenterede den nye sociale virksomhed Do More Denmark, der er skabt med en vision om at bidrage til udviklingen af arbejdspladser. De sætter nemlig det enkelte menneske i fokus og ser forskellige sociale og kulturelle baggrunde som en kæmpe styrke. Desuden har de en holistisk tilgang til bæredygtighed, hvilket afspejles i valget af byggematerialer, råvarevalg, leverandører samt virksomhedens økonomi. Hele tanken med Do More er nemlig, at alt overskud går til at kunne sætte flere i arbejde.

En anden virksomhed, der også tænker i at fremme og skalere de gode og grønne løsninger, er KOST Capital - ”The bad thing about capitalism is that we can scale bad things, but the good thing is that we can scale good things as well”, sagde Bodil Sidén, der er partner i virksomheden. For selvom vi har etableret, at levedygtigt iværksætteri ikke handler om at udkonkurrere hinanden og se hinanden som rivaler, så er det alligevel en vigtig pointe, at vi i en kapitalistisk verden har ansvaret for og magten til at støtte op om de projekter, der vil vores klode og mennesker det godt.

Ifølge Marc Seerup er det også helt essentielt, at vi hjælper og støtter hinanden, for som han selv sagde: ”Det er hårdt arbejde at være iværksætter, og det er hårdt arbejde at producere fødevarer”. Men eftersom vi alle er en del af et økosystem, der skal kunne fungere og opretholde sig selv, er det afgørende, at vi samarbejder, og at vi udvikler systemer, der giver mening for alle i økosystemet.

Grundlæggende kan man altså sige, at selvom de fem madsystembrydere repræsenterer vidt forskellige positioner i madsystemet, er der især bred enighed om følgende punkter: cirkulær økonomi, et holistisk syn på bæredygtighed og samarbejde.

Foto: Agnes Saaby Thomsen for Kitchen Collective

Hvad er den sande pris for dit arbejde?

Efterfølgende åbnede laboratoriet, og dagens deltagere blev blandt andet sat over for at forholde sig til spørgsmålet: ”Hvad er den sande pris for dit arbejde, og hvordan finansieres det?”, og som en deltager så fint formulerede, så er det et nemt spørgsmål at stille, men et umuligt spørgsmål at besvare.

Der var blandt andet flere madproducenter til stede, som især oplevede denne udfordring, da de oplever, at ’den sande pris’ er et enormt sårbart emne. Hertil var indstillingen, at vi stadig er meget langt fra at kunne sætte en pris samt få folk til at betale for, hvad der reelt er den sande pris. Dog var der også flere pointer om, hvor meget kommunikation og validering der er i prissætning, at historiefortælling er helt afgørende, samt at vi alle har et kollektivt ansvar for at sætte en retfærdig pris, der kan opretholde det marked, vi opererer på. Dertil er det afgørende, at den enkelte iværksætter forholder sig til: Hvad er den sande pris for mig? Og hvorfor er det, vi gør det, vi gør?

Foto: Agnes Saaby Thomsen for Kitchen Collective

Tak for at dele jeres tanker og erfaringer med fællesskabet

Vi er super taknemmelige og glade for det første netværksarrangement, der bød på berigende erfaringsdeling, gode råd og vigtige samtaler. Programmet ’Netværk for grønne madiværksættere’ skal bidrage til at fremme en iværksætterkultur i Danmark, som har fokus på grøn omstilling samt grønne og ansvarlige forretningsmodeller. Mange års erfaring har lært os, at der er nogle helt særlige parametre, der gør sig gældende i forhold til at lykkes med en grøn og ansvarlig forretningsmodel, og derudover ved vi, at det er essentielt for iværksætterne at gennemgå disse læringer i et fællesskab.