Prøv kræfter med mad og eventkoordinering i CPH Food Space

cphfoodspace-logo

Kitchen Collective hjælper gastronomiske iværksættere i gang ved at tilbyde fleksible produktionsfaciliteter og unikke salgsmuligheder. Vi driver delekøkkener i Københavns Sydhavn og vi driver et event og kitchen space i madiværksætterhuset CPH Food Space.

CPH Food Space er en platform, hvor madfolk mødes og skaber nye virksomheder, nye madkoncepter og nye madprodukter inden for den blomstrende kreative fødevare scene. CPH Food Space er placeret i den grå kødby i København og rummer et kontorlandskab, hvor 20 madvirksomheder lige nu har sin daglige gang.

Derudover bliver huset tit besøgt af madfolk udefra, der bruger huset til pop-up restauranter, workshops, konferencer, events og møder med dertilhørende forplejning. Kitchen Collective står for koordinering af disse aktiviteter og sørger dagligt også for, at der er kaffe og frokost til kontorlandskabets beboere.

Der er stor interesse for CPH Food Space, vi har travlt, og derfor søger vi en praktikant.

Primære arbejdsområder:

CPH Food Space og Kitchen Collective arbejder med at skabe en organiseringsform for Kitchen og Event Space. Som praktikant er du med til både at varetage daglig drift og udvikle organiseringsformen for denne forretning sammen med Maria og Mia Maja.

Opgaverne består blandt andet i:

  • Daglig ’drift’ af CPH Food Space – åbne, tænde lys, sørge for kaffe, opvask, lettere rengøring mm.
  • Mødeforplejning til husets gæster
  • Eventkoordinering på arrangementer og konferencer
  • Mulighed for at udvikle events med kunder og opsøge nye kunder
  • Ad hoc Administrationsopgaver

Vi forventer, at du:

  • Vil agere vært og nyder at byde folk velkomne
  • At du har lyst til at indgå i en omskiftelig hverdag fyldt med entreprenante madfolk
  • At du forstår at koordinere og eksekvere events

 

Vi tilbyder:

  • Et udadvendt job med adgang til et stort netværk inden for madscenen
  • En legeplads for at udvikle madevents
  • Indblik i hvordan man omdanner ideer til arrangementer
  • Stor mulighed for at påvirke egne arbejdsopgaver
  • Mulighed for at opbygge relevant erfaring inden eventplanlægning

 

Praktikopholdet er ulønnet og perioden kan tilrettelægges så det passer med dig. Arbejdet foregår primært i CPH Food Space, Slagtehusgade 11, 1715 KBH V. Normal arbejdstid er dagstimer i hverdage fra 9-17, men aften og weekend arbejde kan også forekomme. Kontakt endelig Mia Maja på telefon 25327996 eller miamaja@kitchencollective.dk, hvis du har spørgsmål.

Send din ansøgning og CV til miamaja@kitchencollective.dk hurtigst muligt. Tiltrædelse hurtigst muligt.

 

Om Kitchen Collective

Kitchen Collective er en praktisk kulinarisk rugekasse, hvor gastronomiske idéer kan afprøves, udvikles og produceres i mindre skala. Kitchen Collective fungerer som et delekøkken for kulinariske iværksættere. Vi kalder dem for ”kitcheneurs”. Kitchen Collective hjælper kitcheneurs med at igangsætte deres madforretning, ved at skabe nye og anderledes udviklings- og salgsmuligheder for dem samt tilbyde fleksible produktionsfaciliteter.

Foruden at drive delekøkkener og CPH Food Space, driver vi også Street Food Festival CPH

Se mere på www.kitchencollective.dk / www.cphfoodspace.dk / www.facebook.com/kitchencollective.dk