Netværksaften i Kitchen Collective

Kitchen Collective inviterede i sidste uge husets kitcheneurs (medlemmer) til Netværksaften. 

Som kitcheneur hos Kitchen Collective får man – udover adgang til vores fødevaregodkendte køkken – lov til, at blive en del af et fantastisk netværk. Det er et netværk, som vi værner om og værdsætter, for på trods af konkurrencesituationen på markedet, kan vi alle lære af hinanden på kryds og tværs af virksomheder.

 

2015-11-10 Kitchen Coll Netværksmøde 02

 

Billede af Sweet Sneak

 

I sidste uge mødtes vi til endnu en netværksaften i Kitchen Collective. Her fik hver virksomhed mulighed for, at fortælle om de muligheder og barrierer, de møder i deres professionelle virke. Her kan du læse om nogen af aftenens temaer:

8leaves drømmer om, at ramme detailmarkedet med allergivenlige to-go måltider og er derfor blevet en del af Kitchen Collective, hvor de kan produktudvikle i opstartsfasen. Listen af overvejelser er lang, når man vælger at lave produkter til detailmarkedet – overvejelser, som en foodtruck eller caterer eksempelvis ikke skal tage sig af. Her kan f.eks. nævnes udvikling af varedeklaration, regler om anprisning, konservering, holdbarhedsdato, stregkode samt valg af emballage. På samme måde er der nogle helt særlige regler for de, som ønsker, at blive økologisk certificeret. I Kitchen Collective er det muligt for økologisk certificerede fødevareproducenter at producere, på trods af at køkkenet også huser konventionelle fødevareproducenter. 8leaves er dog nødt til, at finde deres eget køkken på sigt, da de som nævnt ønsker, at lave allergivenlige måltider og her er reglerne naturligvis strammere.

JIPI Empanadas, har skabt et nyt bæredygtigt koncept for salg af streetfood i Københavns gader. JIPI Empanadas sælger lækre, økologiske empanadas fra en hjemmebygget cykel med indbyggede køleskabe drevet på solceller og en stenovn, som kører på brænde. I den forbindelse fik vi en snak om hvordan man disponerer sin tid bedst og får logistikken til at hænge sammen, når ens produktion, lager, salg og kunder er placeret på vidt forskellige steder.

Streetfood fylder generelt meget hos Kitchen Collective. Mange streetfood-producenter vælger, at blive en del af Københavns allerede etablerede streetfood-markeder, mens andre vælger, at køre sit eget løb. Más Tacos er en del af sidste gruppe. For Más Tacos er hver dag et sats, for det er aldrig til at vide, om deres udsete ‘spot’ er optaget af en anden foodtruck. Samtidig er der strenge regler for, hvor man må parkere og sælge fra sin foodtruck. Hertil kommer selvfølgelig også, at der er stor forskel på, at sælge fra Københavns travle brændpunkter fremfor en stille villavej i provinsen.

Sweet Sneak startede som et pop-up bageri, men har netop udvidet deres forretning. Nu udvikler de også events, kommunikationsstrategier og visuelle koncepter for andre, som ønsker at drage nytte af deres æstetik og finesse. I den forbindelse fik vi snakket om hvordan man rejser sig fra eventvirksomhed til noget større. Sweet Sneak havde desuden mange tips til hvordan man kommunikerer æstetisk på de sociale medier og fortæller ‘den gode historie’.

Aftenen kulminerede i et hyggeligt sammenskudsgilde, hvor alle kitcheneurs havde medbragt en ret, som repræsenterede deres virksomhed. Det er vist overflødigt at sige, at vi føler os enormt priviligerede over, at arbejde sammen med en masse seje madaktører!

Her er et udpluk af aftenens lækkerier.

 

IMG_6323

Skærmbillede 2015-11-17 kl. 09.35.43

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skærmbillede 2015-11-17 kl. 09.31.14

FullSizeRender

 

 

 

 

Billeder af Kitchen Collective, Sweet Sneak og Bagwerk