Køkken: CPH Food Space

Pop-up restaurant, workshops, cooking-class, foredrag – mulighederne er mange, og hvis du netop mangler et sted til dit næste event, kan du leje dig ind i stueetagen i madinnovationshuset CPH Food Space.

Stueetagen er delt op i zoner. Henholdsvis Open Space (zone 1+2), Event Space (zone 3+5) og Kitchen Space (zone 6+7).

 

Floor plan

Open Space

Her er der mulighed for at leje sig ind, hvis du fx ønsker at holde en mindre reception, showroom eller workshop. Der er desuden en indbygget bar i denne zone.

 

Event Space

Event Space er området mellem Open Space og Kitchen Space. Her kan du fx holde konference, middag, foredrag eller workshops. I denne zone finder du de gamle blodrander fra da huset i sin tid fungerede som slagtehus.

 

Kitchen Space

Den sidste zone er Kitchen Space, hvor vi har fliser på gulve og vægge, og hvor vores lille anretter-køkken samt opvask er. I denne zone er der fx mulighed for at holde workshops, foredrag, cooking-classes eller pop-up restaurant og evt. kombination af Event Space.

OBS: I øjeblikket er Kitchen Space endnu ikke godkendt til decideret fødevareproduktion, men vores køkken i Sydhavn eller køkkenet Gourmetladen kan benyttes til dette formål. Du kan finde mere info omkring vores køkken i Sydhavn her og Gourmetladen her.

 

CPH Food Space kan sætte rammen for en bred skare af events – så længe eventet omhandler eller indeholder mad. Er du ikke selv madaktør, der vil bruge CPH Food Space til udvikling af en madidé, så har vi et bredt katalog i form af vores kitcheneurs, som kan hyres ind til forplejningen til dit event. Vi har helt sikkert en kitcheneur, som både passer til dit ønske af genre og budget. Kontakt maria@kitchencollective.dk og hør nærmere om mulighederne.

 

Se CPH Food Space ledige tider her.

Manualer til brug af CPH Food Space finder du her.

For inventar- og udstyr-liste, kontakt maria@kitchencollective.dk.

Pris for leje af CPH Food Space til dit arrangement finder du her.