Kitchen Collectives kollektive hjemmesideopbygning

 

At få en ordentlig hjemmeside har været en meget vigtig milepæl for Kitchen Collective. Nu er den her, og vi er så glade!

 

Kitchen Collective er et køkken, som kulinariske iværksættere kan dele, og en ordentlig hjemmeside har vist sig at være en ret vigtig brik, før dette kan lade sig gøre. For at bruge vores køkken skal man først have en Medlemsaftale med Kitchen Collective. Vi har længe haft den ide, at vi gerne vil fremvise alle de dygtige og inspirerende iværksættere, der får sin gang i vores køkken. Når medlemsaftalen er på plads, er man en entrepreneur i vores kitchen, og man vil derfor blive vist på vores hjemmeside som Kitcheneur.

Så snart man er Kitcheneur, har man mulighed at booke timer i vores køkken. Det har derfor været vigtigt for os, at der kom et bookingsystem på vores hjemmeside, hvor man let og overskueligt kan booke sig ind i køkkenet, når man har brug for det.

Vores køkken skal altid være pænt og ryddeligt, og det er vigtigt for os såvel som for de enkelte kitcheneurs, at der leves op til de rette standarder for fødevarebehandling og hygiejne blandt alle i køkkenet. Det har derfor været vigtigt, at vores hjemmeside muliggør og understøtter dette, og vi har derfor fået implementeret en elektronisk logbog på siden, hvor kitcheneurs bliver bedt om at svare på forskellige spørgsmål ved ankomst til og afgang fra køkkenet.

Kitchen Collective modtog et mikrolegat fra Fonden for Entreprenørskab, som vi er meget glade for. Pengene herfra har vi brugt til at få denne hjemmeside.

 

Skærmbillede 2014-11-14 kl. 10.44.54

Hjemmesiden er lavet i samarbejde med bureauet W20. W20 har udvist stor forståelse for vores ide og har lavet en hjemmeside og en visuel identitet, der fuldt ud matcher vores behov. Vi er meget glade for vores samarbejde med W20 – de har virkelig leveret, og vi har hele tiden følt os i gode hænder. Vi håber at fremtiden kan byde på mere samarbejde.

Det har også været vigtigt for os at have nogle flotte billeder til at understøtte vores nye identitet og hjemmeside. Derfor har vi indgået et samarbejde med P.Wessels. P.Wessels har haft virkelig gode ideer til forskellige motiver og billeder, der passer til vores udtryk og visioner. P.Wessels kom på besøg i vores køkken for at tage vores billeder. Til lejligheden havde vi samlet en flok kommende kitcheneurs og gode venner, som var villige til at hjælpe os med at få taget billederne, og det er vi meget glade for.

 Skærmbillede 2014-11-14 kl. 10.46.03

 

På dagen var Sanne Sansolios med, og hun laver lækre marmelader. Dette gør hun primært til familie og venner, men sidste jul oplevede hun at efterspørgslen var meget stor, og nu har hun derfor brug for de rette produktionsfaciliteter til at imødekomme denne efterspørgsel. Til gavn for fotografen og os andre, lavede Sanne sin populære lakrids-æble marmelade til os.

Pigerne bag pop-up bageriet Sweet Sneak var også forbi, og de lavede en skøn æblekage og nogle fantastiske chokolade muffins. Sweet Sneak har allerede meldt ud, at de kommer til at bruge vores køkken rigtig meget, og det glæder os, da de altid har en god energi med sig.

Christian Vejlund, der har fulgt os fra start og som er en god ven af huset, havde vi også besøg af denne dag. Han er altid flink til at hjælpe os, og det er vi meget glade for. Christian Vejlund læser nu Integrated Food Studies på Aalborg Universitet, og den uddannelse fik han øjnene op for en dag, da han var med os ude og se på faciliteterne på Aalborg Universitet i Sydhavnen.

Det var i det hele taget en dag med masser af god energi og en dag, hvor der blev udvekslet en masse ideer blandt os alle. For Kitchen Collective var det som en snigpremiere på, hvordan det bliver, når vi er åben for alvor. Og vi er ikke skuffet. Vi vil skabe det sted, hvor kreative gastronomer mødes og sparrer med hinanden, og selv under denne enkelte dag, fik vi følelsen af, at det var lykkedes. Vi havde også besøg af Jens Kristensen, der driver Madro, og han ytrede, at han efter denne dag nu også fik lyst til at bage. Her et par dage efter, kan vi se på hans instagram @ilovemadro, at han nu også har bagt en æblekage.

madro,instagram

 

Vi vil gerne sige stor tak til alle, der har hjulpet os med at få denne hjemmeside op at stå. Nu kan vi komme i gang, og vi glæder os!

Marie og Mia Maja