KAFFE BUENO: BUENO FOR YOU – GOOD FOR ALL

Mød drengene bag Kaffe Bueno der netop har vundet “Iværksætterprisen 2018” af Amager Rotary Klub, som den bedste startup i 2018.

Kaffe Bueno er Kitcheneurs i Kitchen Collective og består af Alejandro, Camilio og Juan; 3  passionerede Colombianere, der flyttede til København udelukkende for at starte Kaffe Bueno op.

 

 

Da drengene først kom til Danmark, var Kitchen Collective ifølge dem selv, den bedste løsning for at dække deres konkrete behov i forbindelse med at starte Kaffe Bueno op. Delekøkkenet gav dem en nem og billig løsning til et fødevaregodkendt køkken, hvor de kunne udvikle og teste produkter. Som udenlandsk iværksættere har netværk samtidigt været utrolig vigtigt for Kaffe Bueno:

“We were positively surprised by the additional perks of being part of the #kitcheneur community, such as being involved in different events with other food entrepreneurs. KC has allowed us to expand our network in the food startup scene in Copenhagen, which is something we very much appreciate as foreigner entrepreneurs in Denmark.” Alejandro, Kaffe Bueno.

 

 

 

Kaffe Bueno er alt andet end dit typisk kaffefirma. Deres mission er at forbedre den kaffe vi drikker til dagligt, kaffefarmernes liv og at sikre et bæredygtigt miljø. Men, de tager skridtet videre og sørger ikke bare for, at kaffebønderne bliver ordentlig betalt – de tænker bæredygtighed hele vejen rundt.

 

Det hele starter i Colombia, hvor Kaffe Bueno handler direkte med de små økologiske kaffefarme og med et tæt samarbejde importerer de den bedst mulige kaffe til Danmark.

 

Men når først kaffen er lavet, bliver kaffegrumsen smidt ud og en ny kande kaffe sættes over og herefter smides en ny portion kaffegrums ud. Det sker hver dag. I rigtig mange hjem og på rigtig mange caféer. Det bliver naturligvis til store mængder spild.

Og det er lige netop her, at Kaffe Bueno er udover det sædvanlige. Med deres innovative tilgang til kaffe, har de fundet en måde at genanvende kaffespildet. Ved at kombinere den nyeste bioteknologi med kaffespildet, kan gavnlig olie blive udtrukket. Den olie bruges derefter som en aktiv ingrediens i naturlige hudplejeprodukter (læs mere her om hvad de nærende olier kan bruges til). Kaffe Bueno er dermed den første virksomhed til at skabe en cirkulær økonomi til kaffe.

 

 

Kaffe Bueno har været hos Kitchen Collective i et år nu, og vi er glade for, at de har valgt at blive endnu et år. I forbindelse med deres gentegnelse tager vi et tilbageblik på året der gik, hvor der i den grad har været fart over feltet. Med alt fra interviews, til podcasts, til talks om at opbygge en startup med fokus på sociale og miljømæssige konsekvenser har Kaffe Bueno haft et begivenhedsrigt år.

 

Vi starter i 2017, hvor Kaffe Bueno lancerede deres Nitro coffee bike. Cyklen bruges til at lave nitrogen-infused kaffe til de varme sommerdage. Som et forfriskende modsvar til den klassiske iskaffe, er nitro-kaffen en innovativ koldbrygget kaffe, der kommer ud af en øl hane. Ja, en øl hane.

Udover at gøre kaffen kold, så bidrager nitrogenen til at den vil holde sig friskere og mere smagfuld i længere tid. Den er både lækker med en rundere smag, giver en cremet mundfølelse og leverer et smukt kaffeskum på toppen. Ikke dårligt vel? Det synes vi bestemt heller ikke!

Læs mere her om projektet.

 

Nitro-kaffen er bare endnu et bevis for, hvordan kaffe bueno åbner vinduet til en verden af uendelige måder at udforske og forny kaffen. Kaffe Bueno er alt andet end dit ordinære kaffefirma.

 

I deres innovative måde at tilgå kaffeoplevelsen blev 2017 også året, hvor Kaffe Bueno teamede op med Moll Mikrobryggeri, hvor de lavede omkring 10 forskellige kaffe-øl. Der blev stablet et tasting event på benene i CPH Food Space og omkring 100 nysgerrige mennesker var forbi og smage på den spændende kaffe-øl.

Ifølge Alejandro er eventet samtidigt et godt eksempel på det unikke ved Kitchen Collective, da det giver mulighed for at netværke med andre madiværksættere og skabe spændende samarbejder.

 

I løbet af det sidste år, er der især også kommet fart på missionen om at indsamle kaffespild fra caféer og virksomheder. Kaffe Bueno her dermed fået flere aftaler i hus, blandt andet med Social Kaffebar og virksomheden KPH samt 5 andre caféer. Det betyder, at hver dag hopper Kaffe Bueno på cyklen, samler spildet ind og tager det med til DTI (Danmarks Teknologisk Institut) hvor olieudvindingen kan begynde.

 

Dette har blandt andet medvirket til, at Kaffe Bueno i april 2018 kunne starte første pilotproduktion af den nærende kaffeolie, som skal bruges til deres kommende hudpleje serie, Bueno Naturals. I sidste måned kunne Bueno Naturals dermed lave sin første offentlige fremvisning og præsentere den første portion “Bueno Naturals ansigtsolie” på designmarkedet Finders Keepers. Du kan selv skaffe dine egne Bueno Naturals produkter, når det lanceres i oktober 2018.

 

 

 

…Og vi er langt fra de eneste der ser et kæmpe potentiale i det Kaffe Bueno laver. I juli sidste år modtog de dermed en Innobooster funding fra Innovationsfonden for at kunne samarbejde med DTI om, at optimere processen hvor olien ekstraheres fra kaffegrumsen. 4 måneder senere vinder Kaffe Bueno innovationsprisen 2017af Agro Business Park i Aarhus, for deres cirkulære økonomi i forhold til kaffen.

 

Vi når da også kun lige ind i 2018, da Capnova i januar vælger at investere i Kaffe Bueno da de tror på at bæredygtighedsperspektivet i konceptet er stærkt lovende. Ikke længe efter, bliver Kaffe Bueno nomineret som den bedste Nordiske Startup af Innofrugal i Finland.

 

Man skal ikke kigge længe før man får øje på, at Kaffe Bueno stormer frem og i sidste uge kunne drengene da også kalde sig vindere af “Iværksætterprisen 2018” af Amager Rotary Klub, som den bedste startup i 2018.

 

 

Det er uden tvivl, at Kaffe Bueno gør noget godt for verden i deres innovative tilgang til kaffebranchen. Vi er stolte af at have dem med på holdet og som en del af det stærke madiværksætter netværk der findes i Kitchen Collective. Vi er meget spændte på hvad fremtiden bringer og med deres fart, så tror vi på at Kaffe Bueno får sig endnu et begivenhedsrigt år.

Vil du vide mere om Kaffe Bueno, koncept og arbejde? Så læs mere på deres hjemmeside www.kaffebueno.com eller følg med på Instagram.

#jointhebuenomovement