Aomam

Bliv klogere på Kitchen Collectives kitcheneur Aomam

Her fortæller Anders og Isabella om ideen bag Aomam og om deres oplevelser i Kitchen Collective.

“Juice anno 2015 er ikke bare juice. Aomam er videnskabeligt bevist lysår fra appelsinjuicen i køledisken. Aomam er et sundt shot, der bidrager og støtter op om tanken om en sund livsstil. Aomam er en grøntsagsjuice med tilskud fra jordens rødder, bær og olier, skaleret ned til enkelte mundfulde af naturens bedste safter og kræfter. Ved at bringe immunforsvaret, hjernen og hormonsystemet i balance, vil du opleve en ændring i velvære, udstråling og skønhed.

Du bliver mere udholdende, bygger lettere muskler op, og får lettere ved at tabe dig.

Aomam gør det let tilgængeligt, at få et sundhedsboost med mange af de vitaminer og mineraler kroppen har brug for i en travl hverdag.”

Blog 1

 

Aomam er et produkt, der ligger i forlængelse af tendensen med øget fokus på sundhed og koldpresset juice. Udbuddet på det nuværende marked stemmer ikke overens med forbrugerens behov for sunde, naturlige produkter med gavnlige sundhedseffekter.

Aomam vil tilgodese forbrugernes efterspørgsel. Derfor består produktet udelukkende af koldpresset grøntsager, citrusfrugter og råvarer med stor sundhedsværdi.

Sammenfattende er der ikke tilsat råvarer som ikke har en udtrykt sundhedseffekt.

Skærmbillede 2015-03-09 kl. 19.41.10

Aomam dækker forbrugerens behov for et ekstra indtag af vitaminer og mineraler, og giver en forhøjet følelse af sundhed og wellness. Derudover dækkes forbrugerens behov for et hurtigt og tidsbesparende produkt, som er naturligt og sundt.

Vi har været rigtig glade for opstarten af Kitchen Collective. Vejen fra ide og drømme til detailhandel er pludselig blevet utrolig kort med adgangen til et professionelt produktionskøkken.

Vi gik selv med tankerne om hvordan vi skulle få adgang til et produktionskøkken uden at det ville vælte budgettet. Kitchen Collective har derfor løst denne barriere, og er uden tvivl den vigtigste aktør for realiseringen af vores iværksætterdrøm.

På nuværende tidspunkt arbejder vi på at skalere vores opskrifter op til større mængder, for at gøre arbejdsgangene nemmere når vi begynder produktionen.

Vi er også travlt beskæftiget med vores visuelle identitet, lige fra valg af etikettepapir til logo og webshop.

Endeligt er vi i dialog med en investor, som deler vores optimisme for Aomam.